Skip to main content

Optimer dit BESS med dansk styring og CO₂-overvågning

Optimering af eksisterende batteri

Optimer Eksisterende Batteri

Har du allerede et Battery Energy Storage System (BESS), men vil gerne have mere ud af det, så kan Batterikollektivet hjælpe dig med at optimere brugen af det. Vi fjerner eventuelle forbindelser til udenlandsk styring (fx kinesisk eller amerikansk) og implementerer vores egen danske styring og forbindelse, så dit batteri kan være fuldt integreret med det danske elnet og understøtte sikker kommunikation. Vores styringsenhed placeres lokalt ved batteriet for at styre batteriet og kommunikere med vores danske online cloud-løsning med fokus på sikkerhed og oppetid.

Vi understøtter fuld ud "Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren", som er Energistyrelsens implementering af NIS2- og CER-direktiverne.

Batterikollektivets software holder styr på CO2-fri solcellestrøm og det aktuelle CO2-indhold fra el-nettet for at lave et virtuelt CO2-indhold i batteriet. Dette CO2-indhold bruges, når virksomheden aflader batteriet - igen sammensat med eventuelt solcellestrøm og el-nettets CO2-indhold i den rigtige fordeling. Alt dette sammenfattes i en rapport til brug for fx ESG rapportering eller bestyrelsesarbejdet.